Hvem er jeg

Hvem er jeg?

Jeg er certificeret stresscoach fra Forebyg Stress samt certificeret coach fra Mindjuice. Derudover har jeg grundkursus i psykoterapi og kursus i Socialfaglig familiecoaching, ikkevoldelig kommunikation/girafsprog og samtalen som redskab. Jeg har tidligere arbejdet som zoneterapeut, massør, idrætsskadeterapeut, akupunktør og kostvejleder. Jeg har derfor en solid viden omkring krop og psyke og samspillet mellem de 2.

Jeg holder mig opdateret med ny viden og nye værktøjer inden for mit felt. Det gør jeg både via kurser og så modtager jeg også selv supervision og coaching, hvilket er med til at udvikle mig, så jeg kan yde den bedste coaching til dig.

Derfor vil jeg gerne hjælpe dig

”Jeg havde i mange år givet op! Givet op på at følge mit hjerte, givet op på at være tro mod mig selv. Givet op på at følge min drøm om at arbejde med personlig udvikling. Jeg var styret af min største frygt: Frygten for ikke at være god nok.

Heldigvis siger min krop fra, når jeg ikke lytter til mit indre. Det tvang mig til at stoppe op og lytte til min indre stemme, der blev ved med at sige, at jeg skulle noget andet med mit liv.

Jeg brænder for at hjælpe andre til at få det bedste ud af deres liv. Der er så meget, der er muligt, når blot vi tør tage skeen i egen hånd. Når vi tør overvinde frygten.

Min frygt vil altid være der, men jeg har lært, at det ikke er den, der skal styre min retning i livet. Jeg har valgt at se den som en gave, der gør, at jeg vil gøre mit allerbedste. Det, der styrer min retning i livet, er gløden, gnisten, glæden, den indre gode stemme og min brændende passion for at hjælpe andre mennesker til at få det bedste ud af deres liv.”

~ Trine