Fra stress-kollaps til selvværd
"På vej tilbage efter et stress-kollaps, jobsøgende og dermed udfordret på selvværd og kræfter, hører jeg Trines stemme i telefonen. Trine er en virkelig faglig kompetent coach og samtidig et medfølende menneske, så Trine ved, at det jeg har brug for, er håb og tro. Håb om at lykkes og tro på at jeg nok skal klare den. Så det giver hun mig.
Det bliver starten på et stress-balancerende og jobafklarende forløb, hvor Trines omfattende kunnen indenfor stress-coaching, målafklaring i kombination med Trines varme medmenneskelighed bragte mig tilbage til mig selv og mine ressourcer – hurtigt. Samtidig er Trine kreativ, psykologisk indsigtsfuld og fuld af humor.
Trine kender til timing – og det er vigtigt i et forløb, der handler om at vejlede et menneske fri for stress, at blive afklaret om egne kompetencer og passion, til igen at mærke selvværdet og appetit på et nyt job."
Har givet mig troen på mig selv
"Trine har hjulpet mig med at komme op af et hul, jeg ikke vidste jeg var i. Et hul hvor jeg tilsidesatte alle min egne behov frem for andres. Hun har givet mig troen på, at jeg kan mere end jeg selv turde tro på.
Trines ord giver så god mening og er altid spot-on på hvilke “dumme” følelser man sidder med, og hun får en ud af disse destruktive tankemønstre, ved at give en nogle rigtig gode, simple og brugbare værktøjer til at komme hjem til sig selv igen og fokuserer på sig selv.
Forløbet har givet mig en masse redskaber som jeg kan bruge til at gøre mig til en bedre version af mig selv, fordi jeg har fået en større indsigt i mine egne tanker, følelser og gøren. Og stadig være tro mod min egen person, hvilket i sidste ende også kommer til gavn for mine nærmeste.
Hun er den bedste, fordi hun bare forstår!"
Jeg føler mig tryg og set
"Jeg har gået hos Trine i en periode, hvor arbejdsliv/ arbejdsbalance har fyldt meget.
Trine har formået at styrke mig og min intuition således at jeg har været i stand til at skabe de forandringer jeg ønskede i min hverdag.
Trine er meget lyttende og anerkendende og er god til at fange essensen i samtalerne og arbejde videre med dem. Jeg har altid følt mig tryg og set."
Hun er skarp til at se sagen fra flere sider
"Jeg har gennem to forløb hos Trine fået stor indsigt i hvad stressen gør ved mig, og hvad der udløser den. Trine holder mig fast på at lære teorien bag stress at kende og giver mig redskaber.
Det bedste ved Trine er hendes opmuntring og optimisme. Hendes varme måde at være på gør, at jeg føler mig set og accepteret. Hun er skarp til at se sagen fra flere sider, men altid med henblik på at støtte mig 100 %. Og jeg føler mig virkelig støttet. Det i sig selv er en stor gave.
Efter en session med Trine føler jeg mig mere afklaret – og tingene ser mindre indviklede ud. Alt i alt handler det om, at jeg skal lære at lytte til mig selv. Det har Trine hjulpet mig med at få øje på. Men på en ny måde. Så jeg kan få det forankret i min tilværelse."
Hjalp mig med at finde lys i mørket
"Jeg tænker ofte på vores samtaler. Jeg er stadig taknemmelig for, at jeg mødte dig i en svær tid. Du vil for mig altid være den der hjalp mig til at finde lyset i en mørk tid. Jeg håber du fortsat får hjulpet andre vildfarne sjæle til et bedre liv."