Jeg har alt for længe nedprioriteret min drøm om at lave kurser og foredrag.

Endelig prioriterede jeg tiden til det. Og jeg havde en forventning om, at det første kursus skulle være klar inden for 1 måned.

Så nu skulle tiden udnyttes. Jeg skulle være effektiv og få noget fra hånden.

Jeg blev ved med at presse citronen, men mine ideer og kreativitet udeblev.

Det er nemlig det der sker, når vi konstant presser os selv.

Det går blandt andet ud over kreativiteten, effektiviteten og evnen til at finde løsninger.

Pludselig indså jeg, at jeg bliver nødt til at give slip på det faste tag jeg har om citronen. Jeg har presset alt ud af den. Det hjælper ikke at blive ved med at presse.

Den giver mig ikke mere saft og vitaminer.

Det er helt sikkert.

Jeg må give slip på mit tag om den. Være taknemmelig for det den har givet mig.

Og i stedet læne mig tillidsfuld tilbage i mig selv og vente på en ny citron modnes, som jeg så kan presse en lækker og givende saft ud af.

Det føles godt her. Roligt og opbyggende.

I sandhed med mig selv og fri af både mine egne og omverdenens forventninger og krav.

Her har jeg tillid til, at alt det nye jeg gerne vil sætte i gang nok skal lande, når de nye frugter er modnet.

Men jeg kan ikke forcere det.

Jeg må blot give slip på presset og i stedet vande og nære de nye små skud, indtil de er blevet til saftige modne citroner.

Kærlig hilsen

Trine