Dato:
Stress og lavt selvværd

Jeg kæmpede i mange år med lavt selvværd.

Et lavt selvværd der gjorde, at jeg det meste af mit liv indpassede mig. Holdt igen på en stor del af mig selv. For min største frygt var ”ikke at være god nok”. Tænk hvis folk ikke kunne lide mig.

Jeg brugte en masse energi på at være ”ovre i alle de andre” – og på at passe ind og være sød. For hvis bare jeg var sød nok, så kunne de vel lide mig. Jeg sagde sjældent fra, når nogen behandlede mig dårligt eller overskred mine grænser. Jeg ville jo nødig sårer nogen eller sætte andre i forlegenhed eller fremstå ansvarsløs, eller doven eller uengageret eller uhjælpsom eller……eller….eller…

Og hvad ville der ikke ske, hvis jeg sagde fra? Så kunne de måske ikke lide mig.

Jeg brugte også en masse tid og tanker på, at slå mig selv oven i hovedet med ting jeg havde sagt eller gjort hvad ville andre mon tænke om det.

Jeg var i det hele taget rigtig god til at kritisere mig selv.

At leve på denne måde medførte en masse stress, for jeg MISTEDE MIG SELV. Den værste man kan miste!!! Når man mister sig selv, så er man bare en statist i sit eget liv.

I mange år var mit liv som en yoyo og ind og ud af stress. Den måde jeg levede på, påvirkede mig både fysisk og psykisk. Det påvirkede min livskvalitet.

Indimellem havde jeg fat i mig selv, fat i den lange ende, men jeg lod mig trække tilbage af normer og ydre påvirkninger og mine selvkritiske tanker. Jeg var ikke bevidst nok, modig nok og stærk nok, til at holde fast i mig selv.

Jeg ved nu, at det er muligt at få et bedre liv, et meget bedre liv.

Det starter hos mig selv. Det handler om at lytte til mig selv, til mit indre og ikke til alle de kritiske tanker og det handler om at finde modet til at stå ved mig selv. For nogle er det ganske nemt. Men har du det lige som jeg, så er det ikke lige til højrebenet. Men det er muligt, når blot du vælger at gøre noget ved det.

Det kræver bevidsthed og mod. Det kræver valg. Valg, om det er dit hoved/tankerne eller dit hjerte du vil lytte til. Valg, om det er dig eller frygten der skal styrer dit liv.

Jeg ved godt, hvad der skal styrer mit liv. Det er mig. For jeg ved nu, hvilken stor forskel det gør, at jeg tør stå op mig selv. At jeg tør leve et liv i tro mod mig selv. At jeg tager ansvar og styring over mit liv. Det har en positiv effekt både psykisk og fysisk, og for mit liv generelt. Og DET ønsker jeg ikke at sætte over styr.

Hvis du ønsker at leve et liv hvor du er tro mod dig selv, viser jeg dig gerne vejen. Ring til mig på 22 27 68 18 for en gratis uforpligtende snak, så vi kan se om jeg er den rette til at hjælpe dig godt videre.

Kærlig hilsen

Trine Sloth

Flere artikler

Stress coaching

Stress og lavt selvværd

Jeg kæmpede i mange år med lavt selvværd, der gjorde, at jeg det meste af mit liv indpassede mig. Holdt igen på en stor del af mig selv. For min største frygt var ”ikke at være god nok”.

Læs mere »

Få større selvværd og mindre stress

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få viden og tips om stress, selvværd og Human Design, og hvordan du skaber et liv, hvor du er tro mod dig selv.

Trine Reinholdt Sloth stresscoach